Angst og presset.

Hvem er jeg?

 

47 kg mellem bilederne

Jeg har i et stykke tid siddet og tænkt over hvem jeg er? Hvad definere mig?

Når jeg har taget kontakt til virksomheder i forbindelse med at være influencer på Instagram præsentere jeg mig som, en 30 årig pædagog studerende, Liams mor og så fortæller jeg om mit vægttab.
Når jeg kontakter virksomheder er det meget vigtig for mig at fortælle i små træk hvem jeg enlig er.
Nu er det så jeg sidder og tænker, er der ikke mere der definere mig som person?

Min Aller fornemmeste opgave  kom til mig for alvor d. 29/1 -2015 da Liam kom til verden, jeg var pludlig ikke bare mig mere, jeg var mor, jeg havde et lille væsen der regnede med mig og jeg kunne ikke længere bare tænke på hvad jeg gerne ville i mit liv.

Men hvad med de tinge man faktisk helst vil gemme væk og glemme?
Når jeg spørger min far og snakker med ham siger han:
Du har altid været så stærk og du ved hvad du vil!

Da jeg gik ned med angst og desperation var der pludselig en ny ting som var med til at definere mig som menneske, en ting som jeg gjorde at for at skjule ind til jeg skulle tilbage på studiet, hvor det blev en nødvendighed for mig at snakke med mine med studerende om for at de kunne få en forståelse om hvem jeg er som menneske.
I dag har vi haft Modul godkendelse og jeg lægger her hjemme med lungebetændelse og jeg har måtte melde fra til fremlæggelsen, hvilket helt klart giver konsekvenser for min uddannelse på nuværende tidspunkt.
Jeg har grædt en del her i dag pga. dette. mest fordi jeg føler jeg ikke lever op til de forventninger jeg har til mig selv, men mest fordi jeg er bange fr at svigte Liam og min familie.
for nu har jeg været nede en gang.. hvad hvis det sker igen? er det mig?  er jeg svag? hvad er der galt med mig?

Jeg har en følelse af at ikke har kunne stå ved hvem jeg er, ikke kunne blive færdig med hvem jeg er.
heldigvis har jeg en fantastisk Mand som kommer med blomster, giver en ekstra krammer og siger at hvis jeg nu skal gå modulet om, så klare vi også det og det kan jeg kun være mega taknemmelig for uden dem ville jeg ikke være mig.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Angst og presset.