Dont overthink it just let it go

Jeg gik ned med angst og depression i slutningen af sidste år. jeg var udkørt, ked af det og kunne ikke finde nogen sammenhæng mellem de forskellige kontekster af mt liv og måtte derfor sygemeldes fra studiet ind til 3 mdr i år.

og nu er jeg så gået i gang med min udtrapning af min antidepressive medicin og er nu i gang med min 3 uge.
Jeg er kommet ned på halv dosis og enlig kan jeg kende mig selv lidt igen. jeg har hele tien haft en fornemmelse af at  jeg har været rigtig meget mig under behandlingen men nu her som Udtrapningen skrider frem kan jeg mærke at dette ikke er het korrekt.
Det er fantastisk at kunne være mere spontan glad og mærke de dybere glæder i hverdagen, men desværre bringer det også noget af det lidt mere negative med sig.
Jeg har de sidste mange måneder, været meget lige glad med hvad andre syntes om eks. min påklædning osv. og dette er heldigvis blevet lidt hængende, men til gengæld, skal der ikke meget til før jeg syntes at der er noget galt med mig, mit tøj, min mave, jeg ser tyk ud osv. dette har været ting jeg ikke har tænkt meget over mens jeg har været på medicin men lige nu fylder det desværre lidt i min hverdag.

Jeg tog 5 kg. på mens Liam var indlagt og dem har jeg simpelthen ikke kunne ryste af mig igen, og dem føler jeg virkelig jeg kan se, de sidder og tynger og fylder en del i mit hoved, hvilket ikke gør hverdagen nemmere. Jeg har svært ved at håndtere rod og det kan altså have sine fordringer med børn og en mand der til tider kommer så set hjem at han må stå og lave mad når vi når vi andre næsten er på vej i seng.
Ting der ikke sår helt lige eller af en eller anden grund ikke helt passer ind kan lave rod i mit hoved, jeg håber det bliver bedre med tiden, men i mellemtiden må jeg lærer at arbejde med det jeg har og få det bedste ud af den situation som jeg er i lige PT.