Reservebedste! et ord jeg er nød til at vende mig til.

billede er lånt på dr.

Ja i kan selv lidt gætte hvad det her det handler om!
Samfundet er ikke indrettet til at vi selv skal kunne tage os af vores børn når de er syge!
Jeg er lige nu i 1. praktik som pædagog i en daginstitution som kun er på 32 dag. det er absolut ingen tid til at skulle udfolde sig og arbejde med de projekter man vil som fremtidig pædagog, det vil sige der faktisk ikke er plads til sygedage heller.
Liam har været syg for en ugen siden med 40,2 i feberlige fra morgenstunden så der måtte jeg jo tage fri.
Nu står jeg så igen i den situation, men har ikke flere dage at gøre med for så dumper jeg min praktik.
Så er det at folk siger jamen hvad med din mand?
M arbejder som maskinføre, dvs. hvis han ikke er der går pladsen mere eller mindre i stå! Barnets 1. sygedag… jo jo men hvad med 2,3, sygedag?
Jeg sad i vores frokost stue en dag og lyttede til pædagogernes samtale omkring et forældre møde de havde haft hvor der blev nævnt at ” hvis dit barn har brug for Panodil, kan det ikke klare en dag i BH” hvilket jeg er helt ENIG med. Men hold nu op Hvor er det stressende for de forældre der ikke har bedsteforældre på pension at trække på.
Nu er vi så nået til ordet reservebedste!!
Jeg har det lidt stramt med det ord! For er det ikke meningen vi som forældre skal være der når vores børn er syge?
Men tillader vores samfund det? Men nu er vi altså nået der til hvor vi søger sådan en og så må vi jo se hvor det bære hen af. men hvad kan man forlange af sådan en? Hvad kan man forvente?