Din, min og vores! Har jeg pligt til at elske hende?

Jeg er vokset op i en familie med 3 søskende en, mor og en far, en kernefamilie vil nogen mene. Men problemet med dette er vel enlig at man ikke kan være kernefamilie med 2 medlemmer som ikke bor på adressen eller kan man?
Jeg har 2 ældre søstre som jeg kun deler den ene af mine forældre med. Tina som er den ældste deler jeg min mor med og Tanja som er den yngste af mine storesøstre deler jeg min far med og så er der rosinen i pølse enden min bror og min bedste ven Daniel som jeg deler begge med.
Daniel er lidt over 11 måneder yngre end jeg og vi har derfor et meget tæt bånd, som jeg ikke har med nogen anden og det er nok også en af grundende til at hans kone Trine betyder rigtig meget for mig. Det skal lige siges at jeg ikke elsker nogen af mine søskende mere end de andre men Daniel og jeg har brugt hele vores barndom sammen hvor de 2 andre har været der noget af tiden.
Jeg havde svært ved at forstå at især min yngste søster havde samme far som jeg da jeg var 3-4 år gammel og det samme kan jeg se med min egen dreng og hans søster nu.
“Det er MIN far” høre jeg tit fra hans mund, hvor jeg så må fortælle ham at det altså også er hans søsters far og tit kom der som modsvar “nej det er kun min, og du er KUN MIN MOR!”
Athena var kun 3 år, knap 4 da jeg lærte Morten at kende. hun var sød og forsigtig og var fra starten helt pjattet med mig og jeg med hende. Vi lå tit bare og hyggede under dynen i sofaen og så tegnefilm i det hus jeg boede i den gang. jeg var så forelsket i den lille pige med de store blå øjne og det lyse lange hår. hun var gude skøn og folk var helt betaget over “min” datter når jeg havde hende med ude og handle og jeg ville så inderligt ønske hun var min.
Hun var helt vildt stolt da, jeg blev gravid og hun glædede sig til at blive storesøster.
Men som min mave voksede blev mit og Athenas forhold mere og mere anspændt, jeg hentede hende fra børnehaven og havde hende tit alene inden Morten kom hjem fra arbejde.
Athena blev mere og mere fræk og vi havde en masse kontroverser, hvor jeg måtte ringe til Morten og bede ham tage en snak med hendes mor om hendes opførsel.
Skal siges at mit og hendes mors forhold ikke var særligt godt, hvilket var både hendes mors skyld og min, vi var lige gode om det, men i bund og grund var det faktisk min.

Morten og jeg begyndte at have skænderier omkring hans møgunge af en datter og hans sagde en dag til mig “du elsker ikke min datter mere hva?”
“Nej hvis hun ikke kan opføre sig ordenligt så kan vi ikke have hende her. det må du snakke med hendes mor om!”
“Jamen så er det bare ikke dig og mig mere, for hvis du ikke kan acceptere min datter kan vi ikke være sammen”
Den dag i dag ville jeg ønske jeg kunne tage det tilbage, for hvor er det en grim situation at sætte et andet menneske i, som savner sin datter hver dag. Og gu gjorde jeg så men måske ikke på samme måde som jeg elskede mit eget barn i min mave, men det kan man vel ikke forlange?

Så fik vi Liam og der forsvandt en del af opmærksomheden fra Athena som der jo gør når man får et barn mere, det var svært for hende og i en lang periode ville hun ikke hjem til os, hvilket vi snakkede om her hjemme, vi blev enige om at hun ikke skulle bestemme i den alder og at hun kunne komme til at fortryde det når hun blev ældre, og heldigvis fik vi vendt situationen.
Athena elsker sin lillebror helt vildt og han elsker hende.
Liam spørger rigtig meget til hende og savner hende når hun ikke er her.
Som Liam og Athena er blevet ældre er hendes og mit forhold blevet rigtig godt. jeg har tit Athena med alene og hygger med hende når hendes og Liams situation bliver lidt for “søskende anspændt” også hvis vi bare lige har løst til lige at være hende og jeg.
Det sværeste er nu at hun har 2 hjem og hun skal forholde sig 2 ti 2 sæt spille regler i de hjem, så det kan godt være at det er svært at være bonus forældre, men hvad med barnet?
Jeg elsker Athena utrolig højt men ens eget elsker man vel altid lidt højere g på en anden mere ubetinget måde.

Athenas mors og mit forhold er faktisk blevet rigtig godt. vi kan ringe sammen, skrive sammen hvis morten eks. har travlt på jobbet kan vi sagtens tage os af det. og Så har Athena fået en super Bonus far som også gør helt utrolig mange gode
ting i hendes liv.
Jeg er utrolig taknemmelig for at Athena er en del af mit liv og det vil hun foreviget være, hun har en helt særlig stor plads i mit hjerte som er hendes helt egen og ingen kan erstatte.

Vi har lige sagt på gensyn til hende efter en hel uges ferie og hun er allerede meget savnet ved os alle.