Den her smerte- er det okay at jeg har den?

Natten til søndag kom et menneske som jeg holder af alvorligt til skade, så meget at han muligvis aldrig vågner igen.
denne person er et menneske som jeg har giftet mig til at have en relation til og vil sige at han ikke er min familie biologisk set.

Men ikke desto mindre har jeg så ondt i sindet og i mit hjerte at det lige så godt kunne være min egen bror, søster,mor eller far.
jeg kan virkelig ikke være i mig selv.

Jeg brød sammen til min vejledning i går på mit praktiksted og bag efter da jeg så alle mine kollegaer, men jeg føler ikke denne smerte er mig berettiget.
Jeg føler ikke at jeg har lov at være ked af det.
Jeg føler jeg er forkert.
Hvor er det grimt at være i.

Min mand har ikke reageret på situationen, eller det vil sige at det har han jo på sin egen måde! men han har ikke grædt, givet udtryk for at være ked af det.
Men han er taget på arbejde og har skældt mig lidt ud. “ja nu gider jeg ikke snakke mere om det” hvilket også er med til at give mig den her følelse.
Jeg kunne græde hele tiden. jeg har ingen appetit og han er hele tiden i mit hoved… han ligger der oppe og giver ingen tegn på han er der.
Nu er jeg kommet der til hvor jeg gerne vil se ham, men er det okay at spørge om, om jeg må se ham? mig som kommer ude fra? mig som ikke er biologisk?
Jeg er ikke bare bøjet denne gang, jeg er brækket midt over. han er så sød ved mine børn, så sød ved mig og har altid været så imødekommende over for mig.

Jeg er så ødelagt indvendigt.